Foredrag med Silas Holst arrangeret af Stefanie Geer


I november 2015 hørte vi første gang om Stefanie Geer. Stefanie er blevet mobbet gennem hele sin barndom og på et tidspunkt hørte hun et foredrag med Silas Holst, som gjorde stort indtryk på hende. Efterfølgende besluttede hun sig for at spare op til et foredrag med Silas, som skulle være gratis for alle. Og måden Stefanie sparede op på, var ved at samle flasker og i februar 2016 havde hun samlet nok ind, så hun kunne købe foredraget.

 

Foredraget blev planlagt til den 1. juni 2016, hvor HTX i Skjern lagde lokaler til, men det viste sig hurtigt, at der kom så mange tilmeldinger, at man var nødt til at finde andre lokaler. Derfor blev foredraget flyttet til Unge På Broen’s Multihal med plads til 900 siddende tilskuere. Og den blev fyldt op.

 

På dagen for foredraget havde begivenheden vokset sig stor. Skjern Handelsforening havde sørget for en makeover til Stefanie, så hun så skarp ud på dagen. Og lokale kræfter havde hjulpet med at bage kage og den lokale brugs havde leveret gratis sodavand til hele forsamlingen.

 

Dagen endte med at være en kæmpe sejr for Stefanie, der stod som en lysende stjerne i rampelyset ved siden af Silas. Og det har givet hende mod på at spare op til det næste arrangement.

Hvad kunderne siger

  • "Jeg har gået rundt hele mit liv som et spøgelse, alle bare gik igennem. Nu er det lige pludselig mig, som folk går hen og siger godt gået til."

    Stefanie Geer bookede Silas Holst til et foredrag.

Fortæl os om dit arrangement, så kommer vi med et forslag til underholdning

Få et tilbud

eller ring på 26 25 66 67