Steen Tinning


GOLFSPILLER

En golflegende på 19. hul

I to årtier markerede han sig som en af den danske elitegolfsports største navne – blev efter en succesrig amatørkarriere professionel i 1985 og hurtigt fast mand på European Tour´en, indtil en dramatisk bilulykke skabte et uheldigt afbræk i karrieren.

Efter at Steen Tinning i 2003 slog sine sidste slag på European Tour, har han bl.a. skrevet bøgerne “Golf på hjernen” og “Jernmænd” (med Rolf Sørensen og Rasmus Henning), ligesom den fhv. golfprofil fortsat flittigt promoverer sin sport via foredrag og arrangementer.  I dag er Steen Tinning atter aktiv som professionel spiller på European Senior Tour. Det er blevet til to sejre i hans første sæson og derudover er han kåret til ”Rookie of the Year 2013”.

www.steentinning.com

I sine foredrag og golfevents giver Steen Tinning et spændende indblik i sin tidligere elitekarriere, hvor han ud over livet på European Tour repræsenterede det danske professionelle landshold ved World Cup 7 gange, ligesom han øser gavmildt af sin viden om golfsportens facetter, udfordringer, stjernenavne m.v.

Book Steen Tinning

Foredrag

Læs mere om og book et af Steen Tinnings populære foredrag, hvor den tidl. golfprofil gerne skræddersyer en foredragsdag eller en aften helt efter dine individuelle ønsker.

Read more

Læs mere om og book et af Steen Tinnings populære foredrag, hvor den tidl. golfprofil gerne skræddersyer en foredragsdag eller en aften helt efter dine individuelle ønsker.

Sådan lever den professionelle golfverden

Med afsæt i sine mange år på alverdens golfbaner fokuserer Steen Tinning på den fascinerende professionelle golfverden før og nu, om alle elitekarrierens søde opture og sure nedture – herunder sit eget dystre karrierefald udløst af en dramatisk bilulykke på en tyske motorvej tilbage i 1990.

Den kendte golfprofil er en livlig og engageret kommunikator, der er dygtig til at engagere publikum med inspirerende anekdoter og kulørte oplevelser fra sine mange år sportsmand på topplan.

Golf på Hjernen

I dette foredrag stiller Steen Tinning skarpt på de psykologiske aspekter på såvel som uden for golfbanen og fortæller om de mange udfordringer, som hans karriere har budt på, og hvordan de uundgåelige nedture lærte ham at fokusere på motivation og selvdisciplin.

Den fhv. Europa Tour-spiller angriber temaer som: Tag kontrol over dit eget liv, sigt højt og langt, input til mental træning, formulér dine succeskriterier, få snor i dine humørsvingninger og lære at begrænse omkostningerne.

Jernmænd – i samarbejde med Rolf Sørensen

Oplev hvordan de to tidligere elitesportsmænd overtalte hinanden til at lade sig kaste ud på dybt vand – hør om vanvittige forløb før, under og efter deres fælles kæmpeprojekt, de indædte kampe for til slut at lykkes sammen i en af verdens jernhårdeste sportsdiscipliner.

I foredraget udbygger og fortsætter Steen Tinning, hvor de slap i deres fælles bogudgivelse “Jernmænd” og tilbyder konkrete redskaber til målrettet planlægning af intensive fysiske træningsforløb.

SEND FORESPØRGSEL

Eller ring på 26 25 66 67

Professionelt golfarrangement

Steen Tinning tilbyder en eksklusiv golfoplevelse med instruktion og læring på en ønsket bane, hvor han med sit dybe indblik i golfsportens univers giver deltagerne en underholdende uforglemmelig dag.

Read more

Steen Tinning tilbyder en eksklusiv golfoplevelse med instruktion og læring på en ønsket bane, hvor han med sit dybe indblik i golfsportens univers giver deltagerne en underholdende uforglemmelig dag.

Golf som teambuilding

Under denne overskrift – en blandt flere – skræddersyer Steen Tinning en både fornøjelig og effektiv virksomhedsdag med instruktion, trænings- og strategiøvelser samt konkurrencespil med fokus på konstruktiv teambuilding i rolige atmosfærefyldte rammer.

Arrangementet opbygges efter firmaets eller gruppens individuelle ønsker og behov – eksempelvis med Steen Tinning som kyndig “caddie” med ret til at blande sig med gode råd og løbende undervise og instruere deltagerne med sine fortsat blændende tekniske kompetencer.

Virksomhedens golfevent kan eventuelt afrundes med en frokost/middag og en foredragsseance, hvor Steen Tinning tager fat på netop de emner, der især interesserer arrangementets deltagere.

SEND FORESPØRGSEL

Eller ring på 26 25 66 67