Rolf Sørensen


TV-KOMMENTATOR

Cykelstjerne med vinder-dna
Med sine 65 sejre i 17 sæsoner er han Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne – i sadlen syv gange i Tour de France, hvor han i 1991 kørte seks dage i den gule førertrøje, vandt etapesejre i 1994 og 1996 og kørte i 1994 sin bedste placering som nr. 19 hjem over målstregen.

Siden 2006 har Rolf Sørensen arbejdet som kyndig ekspert-kommentator på TV2Sport, hvor han – med bund i sin omfattende erfaring og viden – guider Danmarks cykelentusiaster gennem sæsonens store klassikere og servicerer desuden erhvervslivet med sine foredrag og skræddersyede cykelevents.

Kulturprofilen, Rolf Sørensen

I sine populære foredrag, workshops og events fokuserer Rolf Sørensen på værdierne, der byder sig til i det tætte team og teamwork – herunder på vigtigheden af at sammensætte det helt rigtige team, når succes´erne skal jagtes i cykelsadlen, i erhvervslivet eller i også din daglige arbejdssituation.

Følg Rolf Sørensen her

Book Rolf Sørensen

Foredrag

Læs mere eller book et af Rolf Sørensens populære foredrag, hvor den kendte cykelsportsstjerne øser ud af sine farverige oplevelser og interessante erfaringer samlet over 20 år forrest i feltet.

Læs mere

Læs mere eller book et af Rolf Sørensens populære foredrag, hvor den kendte cykelsportsstjerne øser ud af sine farverige oplevelser og interessante erfaringer samlet over 20 år forrest i feltet.

Teamwork – logik og nødvendighed

Med afsæt i sin succesrige karriere fokuserer Rolf Sørensen på teamworkets indre logik og nødvendighed – herunder hvad det indebærer, kræver og koster at lede teams, hvor alle uanset status og titel er indbyrdes afhængige af hinanden.

Den kendte danske cykelprofil fortæller uden filter om de mange forskellige teamkonstellationer, som han gennem to årtier har arbejdet med rundt på alverdens landeveje – om teamworkets opture og naturgivne nedture.

Tour de France – i samarbejde med journalist Dennis Ritter

Sammen med TV2-journalist Dennis Ritter træder Rolf Sørensen ind bag kulisserne på nomadelivet som tv-kommentatorer ved sommerens store seersatsning Tour de France – rigt krydret med inside historier om rytterne, rivaliseringerne, kampene i kampen, stemningen med videre.

Hver for sig og sammen har de to afholdte cykelsportsentusiaster i årenes løb talt sig fra hoved- og helt op i udbryderfeltet, når det drejer sig om at formidle verdens største cykelløb.

Jernmænd – i samarbejde med Steen Tinning

Få et stærkt indblik i det vanvittige forløb før, under og efter det fælles projekt, der skubbede de to tidligere elitesportsmænd ud på ubarmhjertig dybt vand i deres indædte kampe for at lykkes sammen i en af verdens jernhårdeste sportsdiscipliner.

Rolf Søren og Steen Tinning udbygger og fortsætter, hvor de slap i deres fælles bogudgivelse “Jernmænd” og byder ind med konkrete redskaber til målrettet planlægning af intensive træningsforløb.

SEND FORESPØRGSEL

Eller ring på 70 23 43 53

Eksklusiv cykeloplevelse

Som noget nyt på repertoiret nyder Rolf Sørensen stor succes med at skræddersy og gennemføre ofte omfattende cykelarrangementer for erhvervsfolk, organisationer, private grupper med flere.

Læs mere

Som noget nyt på repertoiret nyder Rolf Sørensen stor succes med at skræddersy og gennemføre ofte omfattende cykelarrangementer for erhvervsfolk, organisationer, private grupper med flere.

Teambulding i Toscana

Under denne overskrift træder Rolf Sørensen ind i førerrollen som hyggelig vært/mental indpisker ved en skræddersyet teambuildingsevent, f.eks. et virksomhedsarrangement, der som supplement til de hjemlige landeveje nu også udbydes i den tidligere cykelstjernes gamle “baghave” Toscana.

Arrangementet kan kombineres med et hjemligt træningsforløb fulgt op af rejsen til det cykelsmukke Toscana med masser af hårde indlagte spurter, bjergetaper, men også svalende restaurantbesøg og Rolf Sørensens kyndige guidede rundvisning.

Arrangementet kan desuden – som relationsskabende event – målrettes til fremme af salg og markedsføring af produkter til potentielle kunder med Rolf Sørensen som facilitator og garant for en konstruktiv atmosfære.

SEND FORESPØRGSEL

Eller ring på 70 23 43 53