Mads Laudrup


FODBOLDSPILLER

En Laudrup med og uden bold

Han debuterede som 17-årig hos FC København og tændte forventningerne til den næste “store Laudrup” i kongerækken, men valgte at prioritere andre værdier i tilværelsen og fodboldverdenen – i Herfølge, Hobro samt aktuelt som kreativ iscenesætter på Helsingørs tophold.

Sideløbende scorede Mads Laudrup i efteråret 2013 et uventet gennembrud uden for banen, da den fikse midtbanespiller gik i offensiven i Vild med Dans, hvor han og partneren Claudia Rex leverede en stribe toppræstationer og først blev ´tacklet´ på dørtrinnet til semifinalen.

Mads Laudrup er i fuld gang med at etablere en erhvervskarriere uden for fodboldbanen, men optræder sideløbende som foredragsholder hos firmaer, organisationer og idrætsklubber, hvor han bl.a. fortæller om kampen mod andres forventninger og fighten for at folde sine egne potentialer ud.

Follow Mads Laudrup here

Book Mads Laudrup

Foredrag

Læs mere og book et foredrag med Mads Laudrup, hvor han fortæller om alle forventningerne, fordelene og udfordringerne ved at vokse op som ældste søn af Danmarks største fodboldikon.

Read more

Læs mere og book et foredrag med Mads Laudrup, hvor han fortæller om alle forventningerne, fordelene og udfordringerne ved at vokse op som ældste søn af Danmarks største fodboldikon.

´Kongens efterfølger´

I sit fordrag, som han har givet overskriften Mennesket bag navnet ´kongens efterfølger´, sætter Mads Laudrup fokus på den umulige opgave, det nu en gang er at skulle leve op til en far kendt som ikke blot Danmarks, men en af verdens allerbedste fodboldspillere.

Allerede i tidlig alder mærkede den unge Laudrup, at den danske fodboldverdens forventninger til ham var skyhøje –  så urealistisk høje, at Mads Laudrup gradvis indså, at de ville blive ganske umulige at honorere.

For at få arbejdsro til at finde sine egne ben valgte det unge boldtalent at udvikle sig i mindre eksponerede klubrammer, men indså, at han med sit “belastede” efternavn heller ikke her var i stand til at gemme sig i mængden.

Mads Laudrup stiller i sit foredrag skarpt på konflikten mellem andres forventninger og lysten/viljen til at modstå omverdenens pres og udvikle sine personlige potentialer i egne retninger, herunder forretningsmæssige.

Undervejs bliver der også tid til at strejfe en af Mads Laudrups store succes-oplevelser uden for fodboldbanen: Den vellykkede optræden i Vild med Dans 2013, hvor han ud over en flot fjerdeplads med Claudia Rex desuden scorede et folkeligt Laudrup-gennembrud – uden bold…

SEND FORESPØRGSEL

Eller ring på 26 25 66 67